- Gratis fragt fra €100
- Levering i Europa & Storbritannien
- 14 dages returret
Blog Kort fortalt
Det er første skoledag efter påskeferien. Klokken er tyve minutter i otte, og køkkenet dufter af ristet brød. Madpakken ligger klar på bordet. Din datter sidder med skeen i luften over havregrynene og spiser ikke.
“Er det svømning i dag?”
Du sagde det i går aftes. Du sagde det ved sengetid og igen, da hun vågnede. Svømning er på torsdag. I dag er det skole og SFO, og bagefter henter mormor. Hun nikker. Et minut senere spørger hun igen, og denne gang er stemmen lidt højere.
Lyder jeres morgener sådan, er det her skrevet til dig. Det handler om visuelle dagsplaner. Hvorfor det kan hjælpe at se dagen, hvordan du kommer i gang, og hvordan planen holder, når dagen ikke går som planlagt.
For mange autistiske børn og voksne koster usikkerhed meget energi. Hvad sker der efter frokost? Hvem henter mig? Er det en skoledag i dag? Når svaret ikke er tydeligt, bliver hovedet ved med at tjekke. At stille det samme spørgsmål igen og igen er tit netop det tjek, bare sagt højt.
Et svar, man siger, er væk i samme øjeblik, det er sagt. Et billede bliver hængende. Det er der stadig ved morgenmaden og stadig efter skole. Barnet kan kigge så tit, det har brug for, uden at spørge nogen.
Det er alt, hvad en visuel dagsplan er. Dagen eller ugen i billeder, i rækkefølge, et sted hvor man kan se den. Den fjerner ikke alle bekymringer. Den giver et svar, der venter på at blive læst.
Det er fristende at planlægge det hele på én gang. Lad være. Vælg den del af dagen, hvor det oftest går i hårdknude, og start dér. I mange familier er det morgenen.
Checkpad er lavet til netop det. Den har 54 magneter med de mest almindelige opgaver morgen og aften, og fire af dem er blanke. Forsiden er til morgenen, bagsiden til aftenen. Hver gang en opgave er klaret, drejer barnet et hjul en halv omgang, fra farvet til hvid. Når morgenen er overstået, vender du tavlen om, og så er den klar til sengetid.
Vælg magneterne sammen. Fem eller seks opgaver er rigeligt til at begynde med. Stå op, tøj på, morgenmad, børste tænder, sko på. Et barn, der har været med til at lave planen, følger den lettere. Og hvert hjul, barnet drejer, er ét spørgsmål, du ikke behøver at stille.
Hæng den op dér, hvor rutinen foregår, i barnets øjenhøjde. En dagsplan ude på gangen hjælper ikke ved morgenbordet.
Når morgenerne kører, kan I kigge længere frem. Hvilke dage er der skole? Hvornår er der svømning? Hvornår skal I til tandlæge?
En ugeplan på køleskabet svarer på det før morgenmaden. Du kan lave en selv. Det magnetiske sæt har 50 blanke magneter, 17 millimeter i diameter. Tegn på dem med en permanent fineliner, eller sæt billeder på fra klistermærkesættet til ugeplanen. Det sæt har 150 gennemsigtige klistermærker med blandt andet skole, mor, far, bedstemor, babysitter, legeaftale, tandlæge og svømning.
Vil I hellere have større kort? EasyAuti-grundsættet har 50 magnetiske piktogrammer på fire gange fire centimeter, i en dåse med plads til omkring 100.
Sæt også de svære ting på planen. Tandlægen, en klipning, et nyt sted. Et barn, der har set tandlægen stå på tirsdag hele ugen, har det tit lettere med tirsdagen end et barn, der først hører om det i bilen.
En dagsplan fortæller, hvad der kommer bagefter. Den fortæller ikke hvornår. “Fem minutter mere” siger ikke ret meget, hvis man ikke kan se fem minutter.
Det er dér, en visuel timer kommer ind. På Time Timer PLUS viser en rød skive, hvor meget tid der er tilbage, op til 60 minutter. Skiven bliver mindre, indtil den er helt væk. Den tikker ikke, og lyden til sidst kan skrues op og ned. Time Timer TWIST er lille nok til at komme med overalt. Du stiller den på op til 90 minutter ved at dreje på den, og den magnetiske bagside sidder fast på køleskabet, lige ved siden af planen.
Brug den til hullerne ind imellem. Ti minutter, til skoene skal på. Tyve minutters læsning. Når skiven er væk, er det næste billede på tur.
Hver dagsplan møder en dag, der ikke passer. En lærer er syg. Det regner på legepladsdagen. Mormor kan ikke komme.
Så planlæg også for det. Tegn et spørgsmålstegn på en blank magnet, og lad det betyde “noget andet”. Når planerne ændrer sig, så byt kortet ud, mens barnet ser på, og fortæl, hvad der sker i stedet. Ændringen er stadig svær. Men den sker på planen, ikke uden om den, og resten af dagen bliver, hvor den er.
Og lad planen tage fejl en gang imellem. Den er et redskab, ikke en kontrakt. Går morgenen skævt, så start forfra fra det næste kort.
Mange klasser har allerede et dagsskema på tavlen. Bruger dit barn billeder derhjemme, så vis lærerne og pædagogerne i SFO’en, hvilke det er. Det samme billede for frokost derhjemme og i skolen er én ting mindre at oversætte. Nu hvor hverdagen er i gang igen efter påskeferien, er det et godt tidspunkt at aftale det.
Planlægning stopper heller ikke, når man fylder atten. Mange autistiske voksne har deres uge på papir, hvor de kan overskue den med ét blik. Notesblokken til ugeplanlægning har plads til navne i venstre side og til hver dag. Så den kan bruges som familiekalender, som skema over pligter eller bare til din egen uge.
Læser du det her for din egen skyld? Start med den del af dagen, der dræner dig mest, og gør den synlig.
Samme køkken, et par uger senere. Tyve minutter i otte, ristet brød igen.
Din datter står ved køleskabet med madpakken i hånden. Fingeren følger rækken af magneter. Skole. Mormor. Og længere henne, ved torsdag, klistermærket med svømning.
Hun sætter sig, spiser sine havregryn og drejer morgenmadshjulet fra farvet til hvid.
Hun har ikke spurgt om svømning. Hun ved det allerede. Nogle morgener kommer spørgsmålet stadig. De fleste morgener svarer køleskabet først. Det er godt nok.
Alle vores redskaber til planlægning finder du i kategorien Tilføjelse af struktur.
